Her går det stille og roligt

Forårsproduktionen er gået i gang som det ses hosstående. Det der min hidtil mest produktive hun, den sorte strasser, 002, der ruger på to æg.

I alt har jeg nu 32 duer, 16 herrer og 16 damer og alle parrede - altså 16 par. Men kun 10 af dem er endnu begyndt at ruge. Jo, de kurrer og næbbes og danser om hinanden. Og de lægger da også æg, men de klatter dem rundt om i forskellige rederum. Og ruge på dem - det gider de ikke. Aner man en parallel til nutidens ungdom?

Men ikke her. Her staffes dovenskab med døden. Nu ser vi dog lige et stykke tid endnu.

Duerne udgør efterhånden min hovedbeskæftigelse. Siden jeg gik på efterløn 1. marts 2010, har jeg gradvist trappet ned på den journalistiske aktivitet. Jeg tager ikke nye kunder ind, og de gamle holder jeg op med, efterhånden som projekterne løber ud og opgaverne bliver løst.

Enkelte opgaver holder jeg dog ved endnu. Også fordi en mig nærtstående hustru jævnligt giver udtryk for den forventning, at jeg bliver (endnu mere) vanskelig at omgås, når jeg ikke længere har noget at skulle skrive. Når det kun er de uregerlige duer og deres letsindige livsførelse, hun skal høre på mig om.

Men snart bliver det vel også til mere. Årets første unge er kommet ud af ægget, og efter den kommer der vel flere, og så bliver der brug for frivillige til at prøvesmage dem.